Slutregning i forbindelse med Covid-19-kompensation

Slutregning i forbindelse med Covid-19-kompensation
7. april 2021 info@virksommekvinder.dk

Fakta om slutafregning

Kompensationsordningerne er et sikkerhedsnet, der i løbet af meget kort tid blev spændt ud under virksomheder, selvstændige og freelancere i den helt ekstraordinære situation med Covid-19-restriktioner. Slutafregningen sikrer, at virksomhederne modtager den kompensation, de er berettiget til, ud fra de politisk besluttede kriterier.

Med dokumentationen fra virksomhederne foretager Erhvervsstyrelsen en slutafregning, der afgør, om virksomhederne eventuelt skal tilbagebetale penge eller have udbetalt yderligere kompensation.

Læs mere på Virksomhedsguiden: virksomhedsguiden.dk/corona.

Den aktuelle slutafregning

Senest 31. maj 2021 skal virksomheder indberette dokumentation for udbetalt kompensation fra følgende ordninger i de angivne perioder:

  • Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020
  • Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020
  • Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

De berørte virksomheder, selvstændige og freelancere får besked direkte i deres Digital Post om slutafregning. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt.

Det er muligt at få en afdragsordning, hvis virksomheden skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.

Se også mere i filer:

2021_Faktaark-slutafregning-31-04-2021.pdf

2021_Indberetn-oplysninger-til-slutafregn-kompensation.pdf