Indlægget er tagget med ‘corona’

  • Slutregning i forbindelse med Covid-19-kompensation

    Fakta om slutafregning – ny dato 30.06.2010

    Kompensationsordningerne er et sikkerhedsnet, der i løbet af meget kort tid blev spændt ud under virksomheder, selvstændige og freelancere i den helt ekstraordinære situation med Covid-19-restriktioner. Slutafregningen sikrer, at virksomhederne modtager den kompensation, de er berettiget til, ud fra de politisk besluttede kriterier.

    Med dokumentationen fra virksomhederne foretager Erhvervsstyrelsen en slutafregning, der afgør, om virksomhederne eventuelt skal tilbagebetale penge eller have udbetalt yderligere kompensation.

    Læs mere på Virksomhedsguiden: virksomhedsguiden.dk/corona.

    Den aktuelle slutafregning

    Senest 31. maj 30.06.2021 skal virksomheder indberette dokumentation for udbetalt kompensation fra følgende ordninger i de angivne perioder:

    • Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020
    • Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020
    • Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

    De berørte virksomheder, selvstændige og freelancere får besked direkte i deres Digital Post om slutafregning. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt.

    Det er muligt at få en afdragsordning, hvis virksomheden skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.

    Se også mere i link og filer:

    2021 Ændret indberetnings-dato til d. 30-05-2021, se: https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/ydelser/slutafregning-af-kompensation/07a104ac-b42f-47dd-a7df-a2b1fe73586e/

    2021_Faktaark-slutafregning-31-04-2021.pdf

    2021_Indberetn-oplysninger-til-slutafregn-kompensation.pdf


  • Kurser

    Webinar – online kurser/ foredrag

    Deltag i eller se et Webinar – fra din computer 

    Online seminar/ møder/ kurser er en god måde at få viden og inspiration på i disse tider. Ofte kan de ses/ genses efter afholdelsen. 

    VIRKSOMME kvinder afholder webinarer, se mere under Event:
    https://virksommekvinder.klub-modul.dk/cms/EventOverviewList.aspx


    Søg efter Webinarer, om de emner du har brug for hos feks.:


    SMVdanmark: https://smvdanmark.dk/vi-tilbyder/kurser-m%c3%b8der-uddannelse

    KVR – Kvinderådet

    IDA – Ingeniørforeningen i Danmark:
    https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/soeg?

    CFSA – Center for Frivilligt Socialt Arbejde:
    https://frivillighed.dk/kurser/kursuskalender-landsdaekkende-kurser

    og hos mange andre …


    Hvad er et Webinar?

    Et Webinar er et online foredrag, hvor du møder underviser og øvrige deltagere på Internettet. Computeren er dit kursuslokale. Undervejs kan du chatte med webinarets deltagere og stille spørgsmål til underviseren. Det eneste, du behøver for at være med, er en computer eller tablet med internetadgang, mikrofon og højttaler samt en stille og rolig plads. 

    En del Webinarer kan ofte ses/ genses efter afholdelsen, enten på facebook eller på de respektive hjemmesider.


     

  • #køblokalt – og få gang i det lokale erhvervsliv

    Genåbningen er så småt i gang – husk jeres lokale erhvervsliv, når I handler: #køblokalt

    Med hilsen fra HIFdanmark og VIRKSOMME kvinder – en del af SMVdanmark

    SMVdanmark har været ude med følgende budskab:

    ”Når anden runde af feriepengene frigives, skal der fra os lyde en opfordring til også at skele til, hvilke brancher, som er hårdt ramt af corona. Måske behøver man ikke et nyt fladskærms-TV i denne omgang, men kan med fordel købe et kroophold eller en tur i bowlingcenteret, som i langt højere grad støtter dansk økonomi. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at købe importeret elektronik, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvordan ens penge kommer danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser til gavn.”


  • FU-møde og brev til Beskæftigelsesudvalget forår 2021

    Brev til Beskæftigelsesudvalget

    Fællesudvalget (Landbrug og Fødevarer, De Samvirkende Købmænd og Virksomme kvinder) har udskudt forårets møde, men har sendt et brev i april 2021 til Beskæftigelsesudvalget om Dagpengereformen af 1.10.2018 vedr. de Selvstændige.

    Reformen skal gennemgås i 2021 og vi har påpeget, at de gældende beregningsregler rammer mange selvstændige hårdt, hvilket betyder lavere dagpenge- og efterlønssatser, ikke mindst her i Coronatiden.

    Ligeledes betyder den fjernede mindstesats ikke alene nu, men også inden Corona, at der i nogle tilfælde enten ikke kan opnås dagpenge/efterløn, eller meget lave satser, da reglen om at beregne ud fra de 2 bedste af de seneste 5 år heller ikke længere gælder.

    VIRKSOMME kvinders repræsentant
    Vibeke Broman 

    Brevet til Beskæftigelsesudvalget d. 13-04-2021:

    2021-04-13_FU_Beskaeftigelsesudv_Beregn-grundlag-dagpenge-efterlon-selvstaendige
  • Coronavirus og Links

    Hold dig orienteret om hvad corona-virus og -krisen betyder for din virksomhed

    Der er flere steder du kan få overblik og indhente information om de forskellige corona-indgreb:

    Erhvervsstyrelsen har:

    www.virksomhedsguiden.dk – hvor de hele tiden opdatere med de nyeste tiltag.

    www.erhvervsstyrelsen.dk – info om erhvervsstyrelsen under coronavirus covid-19

    SMVdanmark der i øjeblikket gør en meget stor indsats for os medlemmer, har også et overblik på deres hjemmeside over hjælpepakker, råd og vejledninger, lærlinge og nødundervisning samt nyheder og historier fra SMV-virksomheder:

    SMVerhvervslån mv: COVID-19 lån med statsgaranti

    Link: SMVdanmark Corona hjælpepakker


    Sundhedsstyrelsen: Covid-19 anvisninger


     

  • Medlemstilbud MODCORONA

    Til SMVdanmarks medlemsorganisationer

    Gratis sparring gennem Coronakrisen til medlemmer

    SMVdanmark har indgået samarbejde med initiativet MODCORONA, hvor en gruppe erfarne erhvervsledere gratis vil dele deres viden, kompetencer og ideer med virksomheder, der har brug for hjælp til at komme styrket igennem krisen.

    Bag initiativet står Stine Bosse, Morten Ballisager og Anders Heide Mortensen. Derudover støttes initiativet af lang række enkeltpersoner, såsom Jesper Buch, Alfred Josefsen, Per Thau, Merete Eldrup, Claus Bindslev, Per Bank, Anders Vad Dons og Mia Wagner.

    Initiativet består af mere end 35 erhvervsledere, der kan rådgive inden for strategi, ledelse, økonomi, distribution, produktion, HR, kommunikation, salg- & markedsføring, eksport, digitalisering og mange andre aspekter af det at drive virksomhed.

    Tilbud: 2020-05-27_Til-virksomheder-der-er-paavirket-af-Corona_HIF.pdf

    Frontpage


    Tak for tilbud til medlemmerne i
    VIRKSOMME kvinder

    Venlig hilsen
    Anette Laursen
    Landsformand


     

  • Events corona-udskudt?

    Info fra Landsledelsen og Lokalbestyrelser

    Pga. Corona-krisen er nogle møder aflyst eller flyttet:

    • Se datoer her: EVENT -> Event
    • Tjek jeres mail om der er besked om ændringer.

     

  • ScreenKlean

    Rens også mobil og skærm

    Husker du at vaske dine hænder?

    Men hvad med din mobil og skærm?  

    Tilbud på mobil- og skærm-renser 

    Pris: 25,- + fragt 

    Kontakt: Bente@virksommekvinder.dk 


  • SMVdk Ane Buch

    SMVdanmark: Brug for yderligere hjælp til SMV’er og selvstændige

    SMVdanmark: Her er der brug for yderligere hjælp til SMV’er og selvstændige

    25.3.2020 06:00:00 Pressemeddelelse

    Regeringen og Folketinget har handlet hurtigt og radikalt for at redde dansk erhvervsliv igennem Coronakrisen, men opgaven er svær og der er huller, der bør lappes. SMVdanmark peger her på ni udfordringer i de eksisterende hjælpepakker, som regeringen bør tage med i det videre arbejde.

    Ane Buch peger på ni udfordringer i hjælpepakkerne til SMV’erne.

    SMVdanmark får i disse dage mange henvendelser fra virksomheder, der ikke ved, om de er omfattet af Corona-hjælpepakkerne til erhvervslivet. Det viser sig desværre, at mange af virksomhederne falder igennem det sikkerhedsnet landets politikere forsøger at brede ud under dansk erhvervsliv.

    ”Vi oplever desværre, at de vedtagne hjælpepakker er strikket sammen på en måde, så nogle falder igennem. Vi har fuld forståelse for, at man ikke kan komme med en superløsning for alle i ét hug, og at der i den økonomiske ’krigskirurgi’ – som finansminister Nicolai Wammen betegnede det – gøres tiltag, der efterfølgende kan have behov for at blive rettet til,” siger Ane Buch, der er adm. direktør i de små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation, SMVdanmark.

    Brev til ministre med ni udfordringer

    På vegne af de små og mellemstore virksomheder, har hun derfor sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor hun identificerer ni udfordringer ved hjælpepakkerne. Dem håber hun, at regeringen vil tage med i deres videre arbejde for at sikre, at de små og mellemstore virksomheder i videst mulige omfang kommer igennem Coronakrisen.

    ”Vi har med inputs fra vores 19.000 medlemsvirksomheder, vores juridiske hotline og vores medlemsorganisationer samlet op på udfordringerne ved hjælpepakkerne og identificeret ni problemstillinger, hvor politikerne må sætte ind,” siger Ane Buch.

    “Hvis ikke er konsekvensen, at de her virksomheder bukker under,” tilføjer hun.

    Budskaber fra gulvet

    ”Det er ikke en kritik af det arbejde, der er udført, men et udtryk for, at vejen asfalteres i takt med, at vi kører på den – og at vi alle skal bidrage med løsninger. Med vores direkte kontakt til virksomhederne har vi mulighed for at lytte til, hvad der sker helt derude på gulvet i de små virksomheder og bringe det videre ind i det politiske arbejde på Christiansborg. Det er det vi gør her og det er hvad vi har gjort gennem hele processen med Corona-redningspakkerne,” siger Ane Buch.

    I det følgende er de ni udfordringer og løsningsalternativer forklaret:

    1. For lav kompensation i trepartsaftale for alle – og særligt de tvangslukkedeMed grænser på 23.000 kr. og 26.000 kr. for hhv. fuldtidsansatte og timelønnede er der fortsat store udgifter, der tvinger virksomhederne i knæ. Det koster fx en frisørmester 10.000 kr. månedligt at sende en frisør hjem med 90 pct. lønkompensation. For brancher som tandlæger, akupunktører, kiropraktorer mv. er tabet endnu større, da lønningerne er højere. I rigtig mange brancher er det reelt kun omkring 50 pct. af lønnen, der bliver dækket.Løsning: Sæt grænserne for lønkompensation op. 
    2. Treparten er for firkantet omkring 30 pct. fyringer for at få kompensation. Virksomhederne kan ikke lave løbende tilpasning og sende folk hjem i takt med, at omsætningen falder.Håndværksmestrene mærker en gradvis tilbagegang i aktiviteten og omsætningen, da de ikke får nye ordrer ind, men der er stadig aktivitet på eksisterende opgaver. Mester med 40 mand vil hellere sende folk hjem gradvist i stedet for at sende 14 hjem her og nu, som det kræves for at kunne opnå lønkompensation.Løsning: Lønkompensation skal kunne anvendes fra dag 1 og gradvist, hvis virksomheden forventer en omsætningsnedgang på mere end 30 pct. i løbet af de kommende tre måneder.
    3. Ejerledere i virksomheder med mere end 10 ansatte sikres ikke noget at leve af.Også virksomhedsejere med mere end 10 ansatte skal have noget at leve af privat. Analyse fra SMVdanmark viser, at konkursrisikoen for virksomheder med mellem 10 og 20 ansatte er næsten lige så stor, som for dem under 10 ansatte, hvis krisen varer op til 2 måneder. Konkursrisikoen aftager gradvist i virk-somheder med op mod 50 ansatte.Løsning: Grænsen for, hvor stor virksomheden må være for, at ejerlederen kan få personlig kompensation på 23.000 for omsætningstab, løftes til 50 ansatte. 
    4. Garantipakke til bankerne løser ikke likviditetsproblemet for SMV’er og selvstændige.20 pct. af SMV’erne, som har søgt om et lån i banken i 2019, har fået afslag. Denne gruppe vil bankerne næppe låne ud til, da det kun er virksomheder, som bankerne selv bestemmer er ”sunde”, der kan få lån. Derudover er det naivt at tro, at bankerne vil tage et udlån, som de vurderer, vil påføre dem et tab. De sidder jo stadig tilbage med 30 pct. af omkostningerne.Løsning 1: SKAT skal sende seneste moms- og skattebetaling tilbage til SMV’er og selvstændige.
      Løsning 2: Renten på gæld til SKAT skal være 0 pct. og ikke de høje renter, bankerne vil kræve på træk på kassekreditterne. 
    5. Hver 3. selvstændig – 30.400 virksomheder – har en indkomst, der ligger under kontanthjælpsniveau og er dermed ikke omfattet af redningspakkerne, der kræver omsætning på mere end 15.000 kr./md.Rigtig mange selvstændige og iværksættere har i dag en lav indtægt. Det er der mange årsager til, med det er ikke fair, at blot fordi du i dag ikke tjener meget, så skal du slet ikke kompenseres. Relativt set er udfordringen den samme.Løsning: Fjern grænsen for omsætningsminimum, så alle med mere end 40 pct. fald i omsætningen er omfattet. 
    6. Virksomheder med sæsonomsætning er udfordret.SMV’er, hvor årets indtjening hentes i en begrænset periode, fx arrangører af turistaktiviteter i danske byer, der har sæson i sommermånederne, risikerer at miste hele deres årsomsætning. Også selvom krisen ebber ud i løbet af april/maj, da deres kunder ikke kan nå at vende tilbage før næste sommer. Lineær afbetaling på garantilån hos banker kan forstærke problemet.Løsning: Hjælpepakkerne skal tidsmæssigt udvides, så virksomheder med sæsonomsætning kompenseres for tab ud over de tre måneder, som pakkerne dækker nu. 
    7. Ordreproducerende virksomheders tab kommer på den anden side af hjælpepakkerne.Virksomheder, der har en ordreproduktion med flere måneders leveringstid, fx producenter af byggematerialer, køkkener mv., vil have næsten uændret omsætning de næste par måneder, da de nu producerer ordrer, der er indkommet i januar og februar. Men ordreindgangen er faldet betydeligt nu, hvilket betyder, at deres tab i omsætning først viser sig i juni-september.Løsning: Hjælpepakkerne skal tidsmæssigt udvides, så virksomheder med forsinkede tab også kompenseres, selvom tab først opstår efter de tre måneder, der er støtte i. 
    8. Den nye ferielov betyder, at medarbejdere pt. har 3 ugers opsparet, men indefrosset ferie.Pengene er hensat i regnskaberne til medarbejderens ferie, eller indsat hos Feriekonto. Pengene er medarbejdernes egne penge. I tilfælde, hvor virksomheden endnu ikke har indbetalt feriepengene til Feriekonto, afdrager virksomheden på sin gæld til medarbejderen. Eftersom pengene er hensat i regnskabet, påvirker det ikke virksomhedens resultat, men det er selvfølgelig afgørende, at virksomheden har adgang til likviditet.Løsning: De indefrosne feriepenge skal frigives – virksomhederne skal beslutte, om de ønsker at anvende muligheden. Skal kombineres med, at SKAT sender likviditet retur. 
    9. Statens Trade Council dækker ikke omkostninger ved de eksportfremstød, som de har bevilget tilskud til, hvis de aflyses, men efterlader regningen hos virksomhederne.En lang række eksportfremstød, der har været planlagt igennem det sidste års tid, er blevet og bliver udskudt eller aflyst på stribe. Arrangører og virksomheder har betalt rigtig mange penge forud, typisk 20-50.000 kr. hver. Nu risikerer en række små og mellemstore virksomheder at stå alene tilbage med regningen for deltagelse på messer, der nu er aflyst pga. Corona-smittefaren.Løsning: Trade Councils tilsagn om støtte skal stå ved magt, men bør dække omkostninger 100 pct., hvis virksomhederne ikke kan få pengene tilbage.  

    Link til Pressemeddelelsen


     

  • SMVdk Jakob Brandt

    SMVdanmark: Nyt om Corona-hjælp til SMV’er

    SMVnyheder om Corona-krisen

    20.03.2020 SMVnyheder

    Regeringen og Folketingets partier har over den sidste uge arbejdet på højtryk for at undgå, at Corona-krisen skal blive til en økonomisk katastrofe. Løsningerne er besluttet, men er endnu ikke klar at til blive ansøgt. Så bevar roen og vent et par dage.  

    Vi har fra SMVdanmark løbende sparket forslag både ud i pressen og ind i de politiske forhandlinger for at sikre, at virksomheder, som din, ikke bliver overset og går ned under krisen.

    Det er lykkedes langt hen ad vejen, selvom det føltes op ad bakke til at begynde med, hvor al opmærksomheden var på de store virksomheder. Det fik vi heldigvis lavet om på. Vi har råbt op og er blevet hørt af politikerne.  

    Hjælpepakkerne hjælper mange, men ikke alle

    Vi har fået nogle historisk store støttepakker, men er ikke i mål for alle virksomheder endnu. Men jeg kan love en ting, og det er, at vi fortsat vil forsøge at finde løsninger for dem, der ikke får hjælp og dem, der ikke får hjælp nok.  

    Vi hører gerne fra dig, hvis din virksomhed ikke er omfattet de løsninger og ordninger, der er besluttet og du ser frem til alvorlige økonomiske problemer. Så tager vi det med i vores arbejde. Vi vil bede dig om at skrive en email til os – og ikke ringe, da vores telefonlinjer er voldsomt overbelastede. 

    Skriv til os på smv@SMVdanmark.dk – skriv “Jeg får ikke hjælp” i emnelinjen.  

    Løsninger om kompensation

    I søndags blev arbejdsmarkedets parter og staten enige om en trepartsaftale, der kan give 75 pct. lønkompensation til fuldtidsansatte og 90 pct. til timelønnede.  

    I går fik vi kompensation for omsætningstab på mindst 30 pct. – maksimum 23.000 kr. – til indehaverne af en stor gruppe af små virksomheder, selvstændige og freelancere – virksomheder med under 10 ansatte.   

    Samtidig kom der kompensation for 100 pct. af de faste omkostninger til de frisører og andre kundetætte brancher, der har mistet deres omsætning, fordi de har fået påbud om at lukke. Andre med store tab får 80 pct. kompensation.

    Vi kæmper videre for, at også virksomhedsejere med mere end 10 ansatte kan få noget at leve af, hvis omsætningen falder bort.  

    Treparten er ikke god nok

    Vi hører fra de virksomheder, der er blevet lukket af påbud, at de selv med lønkompensation er voldsomt belastet af, at de skal betale over 10.000 kr./medarbejder pr. måned. De er ikke blevet fuldt kompenseret, som nogle medier har udlagt det som. 

    I det hele tager er trepartsaftalen ikke god nok til SMV’ernes behov. Den er forhandlet af de store og for de store. Vi håber på at kunne få justeret den.  

    Stor uklarhed om hjælpepakkerne virker og hvordan

    Mange har været i tvivl om, hvad hjælpepakkerne giver af muligheder og redning, og der er stadig stor uklarhed om, hvem der er omfattet, hvem der ikke er og hvordan og hvor man søger støtte.  

    Vi vil i dette nyhedsbrev forsøge at skabe mere klarhed over det, ligesom vi på vores hjemmeside har en særlig Corona-side, hvor vi forsøger at holde jer opdateret.    

    Hvis du ikke kan finde svar har spørgsmål vil vi rigtig gerne hjælpe, men vi får rigtig mange opkald og der kan derfor være lang ventetid.  

    Vi opfordrer derfor alle medlemmer til først og fremmest at holde sig orienteret og søge svar på vores og jeres brancheforeningers hjemmesider samt på virksomhedsguiden.dk.

    Finder du ikke svar og vil du gerne ringes op af en af vores jurister, så skriv en mail med dit telefonnummer og kort hvad spørgsmålet drejer sig om, så vil vi ringe dig op så snart vi har mulighed for det. Skriv til corona@smvdanmark.dk – skriv “Ring mig op” i emnelinjen.  

    Vi vil prioritere at skrive svar på alle de spørgsmål, vi får, på hjemmesiden. Så forsøg at finde svar her, før du ringer.  

    Pas på jer selv og jeres derude – og lad os komme igennem denne krise sammen.  

    Kender du nogen, der kunne have gavn af den information vi giver her, så send den videre.  

    Bedste hilsner

    Jakob Brandt
    Vicedirektør i SMVdanmark