Indlægget er tagget med ‘Deltidslandmændene Region Nord’

  • Fællesudvalgets brev til beskæftigelsesministeren

    Brev sendt til Beskæftigelsesministeren 

    VIRKSOMME kvinder har som en del af Fællesudvalget sendt brev til Beskæftigelsesministeren vedr. evalueringen af dagpengereformen samt forslag til ændringer.

    Brevet: 2021-09-15 Fællesudvalget til BM Peter Hummelgaard om evaluering af dagpengereform


     

  • Fællesudvalget møde efterår 2021

    Nyt fra Fællesudvalget – mødet mandag den 23.08.2021

    Vi holdt vort første almindelige møde i snart 2 år hos De Samvirkende Købmænd i Håndværkets hus på Islands Brygge i Kbh.

    Et teams-møde undervejs er det også blevet til.

    Et af de presserende emner på dagsordenen var Dagpengereformen fra 1. okt. 2018, der skal evalueres i løbet af efteråret.

    Her vil vore forslag til forbedringer være:

    1. Genindførelse af mindstesatsen ved dagpenge/efterlønsberegninger (mindstesatsen blev indført i 1990 og fjernet i 2018)
    2. Bedre og mindre komplicerede beregningsregler (De to bedste af de sidste 5 år)
    3. Forhøjelse af max. grænsen for medarbejdende ægtefællers indtjening ved overført indkomst. (P.t. hindrer grænsen en medarbejdende ægtefælle i af få max. dagpenge og efterløn).
    4. Beregning af indtjening som medarbejdende ægtefælle med lønaftale bør ske på årsbasis, hvilket ASE – arbejdsløshedskassen for selvstændige også har tilkendegivet.

    (Med en lønaftale skal der være ”sædvanlige vilkår” som lønmodtager. Dvs. at en kvartalsvis udbetaling af løn ikke anses for at være normale vilkår, hvilket betyder, at man mister retten til dagpenge eller efterløn).

    Når man har betalt sit kontingent igennem årene, er det vigtigt, at der er en vis tryghed. Dette vil alle fire punkter medvirke til.

    Reglerne om tidlig pension er vanskelige at leve op til for selvstændige såvel som for medarbejdende ægtefæller med overført indkomst, da ancienniteten beregnes ud fra overskud, henholdsvis det overførte overskud igennem årene. Medarbejdende ægtefæller med lønaftale får beregnet anciennitet ud fra ATP-indbetalinger.

    OG SÅ ET LYSPUNKT – det nytter indimellem med vore henvendelser:

    Fællesudvalget skrev i foråret til Beskæftigelsesudvalget vedr. regnskabsåret 2020 som beregningsgrundlag for dagpenge/efterløn, hvilket kan være en katastrofe pga. Corona-krisen.

    Der er nu vedtaget en lov, der giver selvstændige mulighed for at få beregnet en dagpengesats, hvor 2020 ikke indgår. Det vil indebære, at den selvstændige kan bruge satsberegningsperioden for de 12 bedste måneder inden for 36 måneder, men med mulighed for at fravælge årsopgørelsen for 2020.

    Vibeke Broman
    Vk-repræsentant i Fællesudvalget

  • Vk-brev til Mona Juul om dagpengeregler

    VIRKSOMME kvinder – om dagpengeregler for selvstændige

    Kære Mona Juul (C)

    Tak for dit indlæg/ klare holdninger i Berlingske.

    Hermed input  for vores netværksforening VIRKSOMME kvinder omkring problematikken om dagpengeregler for selvstændige.

    Håber det vil give dig inspiration.

    Med ønsket om en god Bededagsferie

    Venlig hilsen

    Anette Laursen
    Landsformand

    Vk-brev til Mona Juul d. 30-04-2021:

    2021-04-30_VK-Mona-Juul_dagpenge_selvstaendige

    Se FU-brev til beskæftigelsesudvalget d. 13.04.2021

  • FU-møde og brev til Beskæftigelsesudvalget forår 2021

    Brev til Beskæftigelsesudvalget

    Fællesudvalget (Landbrug og Fødevarer, De Samvirkende Købmænd og Virksomme kvinder) har udskudt forårets møde, men har sendt et brev i april 2021 til Beskæftigelsesudvalget om Dagpengereformen af 1.10.2018 vedr. de Selvstændige.

    Reformen skal gennemgås i 2021 og vi har påpeget, at de gældende beregningsregler rammer mange selvstændige hårdt, hvilket betyder lavere dagpenge- og efterlønssatser, ikke mindst her i Coronatiden.

    Ligeledes betyder den fjernede mindstesats ikke alene nu, men også inden Corona, at der i nogle tilfælde enten ikke kan opnås dagpenge/efterløn, eller meget lave satser, da reglen om at beregne ud fra de 2 bedste af de seneste 5 år heller ikke længere gælder.

    VIRKSOMME kvinders repræsentant
    Vibeke Broman 

    Brevet til Beskæftigelsesudvalget d. 13-04-2021:

    2021-04-13_FU_Beskaeftigelsesudv_Beregn-grundlag-dagpenge-efterlon-selvstaendige