Indlægget er tagget med ‘selvstændige’

  • #køblokalt – og få gang i det lokale erhvervsliv

    Genåbningen er så småt i gang – husk jeres lokale erhvervsliv, når I handler: #køblokalt

    Med hilsen fra HIFdanmark og VIRKSOMME kvinder – en del af SMVdanmark

    SMVdanmark har været ude med følgende budskab:

    ”Når anden runde af feriepengene frigives, skal der fra os lyde en opfordring til også at skele til, hvilke brancher, som er hårdt ramt af corona. Måske behøver man ikke et nyt fladskærms-TV i denne omgang, men kan med fordel købe et kroophold eller en tur i bowlingcenteret, som i langt højere grad støtter dansk økonomi. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at købe importeret elektronik, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvordan ens penge kommer danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser til gavn.”


  • FU-møde og brev til Beskæftigelsesudvalget forår 2021

    Brev til Beskæftigelsesudvalget

    Fællesudvalget (Landbrug og Fødevarer, De Samvirkende Købmænd og Virksomme kvinder) har udskudt forårets møde, men har sendt et brev i april 2021 til Beskæftigelsesudvalget om Dagpengereformen af 1.10.2018 vedr. de Selvstændige.

    Reformen skal gennemgås i 2021 og vi har påpeget, at de gældende beregningsregler rammer mange selvstændige hårdt, hvilket betyder lavere dagpenge- og efterlønssatser, ikke mindst her i Coronatiden.

    Ligeledes betyder den fjernede mindstesats ikke alene nu, men også inden Corona, at der i nogle tilfælde enten ikke kan opnås dagpenge/efterløn, eller meget lave satser, da reglen om at beregne ud fra de 2 bedste af de seneste 5 år heller ikke længere gælder.

    VIRKSOMME kvinders repræsentant
    Vibeke Broman 

    Brevet til Beskæftigelsesudvalget d. 13-04-2021:

    2021-04-13_FU_Beskaeftigelsesudv_Beregn-grundlag-dagpenge-efterlon-selvstaendige
  • Arbejdsløshedsforsikring & Efterløn

    Arbejdsløshedsforsikring og Efterløn!

    Man kan som selvstændig forsikre sig mod arbejdsløshed, og det er for mange en god ordning, hvis man ser sig nødsaget til at lukke virksomheden. Arbejder man sammen med sin ægtefælle er udtrædelsesmulighederne blevet langt bedre, end de var tidligere, hvis den ene vil udtræde og den anden fortsætte virksomheden.

    Man skal dog være opmærksom på, at vilkårene for selvstændige er blevet ændret pr. 1. oktober 2018.

    Det betyder bl.a., at man kan sammenlægge indtægt fra lønmodtagerarbejde og fra selvstændig virksomhed som beregningsgrundlag, hvilket er godt. Det er desværre et stort minus, at man kun kan tage indtægten for de to seneste år med. Nogle vil kun få et år til beregning, da man ser på afsluttede regnskabsår. Efter de tidligere regler tog man de to bedste af de seneste fem år.

    Desuden er mindstesatsen, der blev indført i 1990 desværre fjernet i 2018. Den betød tidligere, at hvis man havde et dårligt resultat før lukning, var man garanteret en sats på ca. 82% af normalsatsen.

    Dette har VIRKSOMME kvinder og vore samarbejdspartnere protesteret imod, men desværre endnu uden held.


    Selvstændig bibeskæftigelse med supplerende dagpenge

    Det er muligt at modtage supplerende dagpenge, når man opstarter eller driver en virksomhed som bibeskæftigelse i op til 30 uger inden for 104 uger i to situationer:

    1. Hvis man har drevet en virksomhed ved siden af sit lønmodtagerjob, inden man blev ledig, samt
    2. Hvis man starter en virksomhed som selvstændig, efter at man er blevet indplaceret i en dagpengeperiode. De timer, der bruges i virksomheden modregnes i dagpengene. Det overskud virksomheden får kan bruges til at genoptjene dagpengeret. Man skal samtidig stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne overtage fuldtidsarbejde med dags varsel.

    Fritidsbeskæftigelse under ledighed

    En erhvervsmæssig aktivitet defineres som en fritidsbeskæftigelse, når der hverken er tale om lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

    En fritidsbeskæftigelse kan ikke medregnes til at få ret til dagpenge eller til beregning af dagpengesats. De timer, der bruges på en fritidsbeskæftigelse bliver modregnet i dagpengene, men der forbruges ikke af retten til supplerende dagpenge på de 30 uger, og man kan derfor frit arbejde med sin fritidsbeskæftigelse i hele dagpengeperioden.

    Dagpengeregler for: 

    • Selvstændige
    • Freelancere
    • Honorarlønnede
    • Kombinerede indkomster

    Se Reglerne 2018 med eksempler her :

    https://star.dk/media/9148/nye-dp-regler-for-selvstaendige-high-3.pdf


    Efterløn er i dag så kompliceret, at hver enkelt må rådføre sig med sin A-kasse herom. Det afhænger af både alder og længden af medlemskab, om det er en mulighed.


    VIRKSOMME kvinders Lovskema er revideret for 2021
    Lovskema med oversigt for virksomheder med forskellige ejerforhold ligger på den lukkede medlemsdel på Klubmodul – menu VK VIDEN – undermenu LOVGIVNING:

    https://virksommekvinder.klub-modul.dk/vk-lovgivning–forhold


     

  • Også medlem af SMVdanmark

    Vidste du, at du også er medlem hos SMVdanmark?

    Har du brug for en jurist, hjælp til finansiering eller investering af dit overskud, eller noget helt tredje? – Som medlem af VIRKSOMME kvinder har du helt gratis adgang til alle SMVdanmarks medlemsfordele. 

    Dine medlemsfordele hos SMVdanmark:

    • Gratis juridisk hotline og pensionsrådgivning.
    • Attraktiv finansiering og rentabel investering online på SMVerhvervslån.dk
    • Adgang til Pension For Selvstændige
    • Politisk indflydelse – lad os kæmpe for mindre bøvl, bedre udbud, fair betalingsfrister og fair konkurrence
    • Hjælp og rådgivning til alt fra import og eksport, kommunikation, medindflydelse på lokal- og udbudspolitik og et stort netværk af ligesindede
    • Kontante medlemsfordele – spar op til 25% på forsikringer, brændstof, telefoni

    Hvem er SMVdanmark?

    SMVdanmark er den eneste erhvervsorganisation i Danmark, der alene kæmper for bedre vil- kår og i interesse for små og mellemstore virksomheder – deraf vores navn: SMVdanmark …
    Og så kan du mærke os på bundlinjen!

    Danmark er et rigtig SMV-land!

    9 ud af 10 danske virksomheder er en SMV’er. Faktisk hører alle virksomheder under 100 ansatte til blandt SMV’ere. Chancen for du er en SMV, er derfor stor – og vi er din stemme over for politikerne, både lokalt og nationalt samt på EU-niveau.
    Vi repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder (SMV’er) gennem vores 70 medlemsorganisationer og direkte medlemmer, derfor har vi i SMVdanmark en stor stemme, når det gælder indflydelse på at skabe bedre vilkår for dig og dit firma.

    En frontløber for dig med mange politiske sejre

    SMVdanmark løber forrest for dig og din virksomhed. Vi har opnået mange sejre som f.eks. indførelse og bevarelse af Håndværkerfradraget, SMV-venlig udbudslovgivning, nedkæmpning af annoncehajer, sygedagpenge for selvstændige, kortere betalingsfrister mellem virksomheder, skaffet skattefradrag for selvstændiges forsikringer og bedre vilkår for SMV’ere generelt.

    Dit medlemskab gør en mærkbar forskel

    Med dit medlemskab støtter du kampen for bedre vilkår – jo flere vi er, jo større politisk indflydelse opnår vi. Vi kæmper hver dag for bedre vilkår, bl.a. gennem vores politiske arbejde, deltagelse i adskillige råd og nævn, ligesom vi også tilbyder SMV’erne at bistå møder med din lokale borgmester, embedsfolk og andre i kommunerne.

    På Christiansborg kæmper vi bl.a. for fair betalingsfrister på max 30 dage, barselsfond for selvstændige, flere SMV-venlige udbud og mindre bøvl og administration for SMV’ere.

    Netværk og kontante fordele

    Som medlem af SMVdanmark får du adgang til et stort netværk og fællesskab for ligestillede.
    Her får du mulighed for at udveksle erfaringer og få professionel rådgivning på fx juridiske problemstillinger og meget andet.

    Du får også adgang til vores rabatportal, hvor TRYG f.eks. tilbyder op til 25% rabat på erhvervs- og privatforsikringer. Vores rabataftaler indeholder mere end 30 leverandører med besparelser på alt inden for drift af dit firma. Og så kan du få 50% rabat på alle eksportdokumenter.

    SMVdanmark, tilmeld dig nyhedsbreve, der er flere forskellige:
    https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyhedsbreve

    Hent info-tekster til print:

    pdf: Vidste du at du også var medlem af SMVdanmark

    pdf: VIRKSOMME kvinder one-page


     

  • Barselsordninger 2021

    Barsel og Selvstændig Virksomhed

    Barselsdagpenge:

    Der er fra 2021 to niveauer for barselsdagpenge, når man driver selvstændig virksomhed eller er medarbejdende ægtefælle.

    Den hidtil gældende, hvor man ved beregning og udbetaling skelner mellem:

    1. Den personligt ejede virksomhed og
    2. Virksomhed drevet i selskabsform.

    Ved nr. 1 får den selvstændige eller den medarbejdende ægtefælle med overført indkomst udbetalt barselsdagpenge efter samme sats som sygedagpenge i den efter lovgivningen fastsatte periode. Man kan tegne en frivillig sygedagpengeforsikring, der sikrer en mindstesats, hvis indtjeningen ikke har været stor nok til at opnå normalsatsen. Den gælder også under en barselsperiode og er derfor vigtig at have (forsikringen er fradragsberettiget).

    Har ægtefællen en lønaftale, betragtes vedkommende som ansat og får derfor sin løn som normalt, og virksomheden får en refusion efter gældende regler.

    Ved nr. 2 får ejeren eller ægtefællen, der her begge betragtes som ansatte, deres løn i selskabet som normalt og virksomheden får en dagpengerefusion efter gældende regler.

    Barselsudligningsloven – Lovforslag L 80 med igangsætning fra 1.1.2021:

    Denne giver mulighed for en ekstra ydelse og har hidtil været gældende for lønmodtagere samt selvstændige, der driver virksomhed i selskabsform og for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, forudsat at der indbetales et årligt bidrag til en barselsfond.

    Denne ordning udvides nu med mulighed for, at også selvstændige i personligt ejede virksomheder samt medarbejdende ægtefæller med overført indkomst kan være omfattet.

    Der er flg. forudsætninger for at kunne få ydelsen:

    Den selvstændige skal være berettiget til at modtage barselsdagpenge.

    Den selvstændige har et samlet resultat i den selvstændige erhvervsvirksomhed, der overstiger barselsdagpengemaksimum. Kompensationen vil udgøre forskellen mellem barsels-dagpenge og den pågældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for et fastsat kroneloft for refusion til private arbejdsgivere, max kr. 31.000,- pr. md. i alt for 2021.
    Der kan udbetales forholdsvis kompensation, hvis arbejdet genoptages delvist.

    Udbetaling af kompensation vil være tilknyttet udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark og vil ske automatisk fra barsel.dk.

    Bidragspligt til ordningen:

    Den selvstændige opkræves et bidrag til ordningen, hvis den pågældende har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har et resultat før renter, der overstiger et maksimum for barsels dagpenge.
    I 2020 er det kr. 228.996 før renter. Bidraget er obligatorisk, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder ovennævnte betingelser, og er fastsat til kr. 1.225,- årligt.
    Dette svarer til det bidrag som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat i 2020.
    Betaling første gang den 1. okt. 2021.

    Uddrag udfærdiget den 21.11.2020 af Vibeke Broman


     

  • Fællesudvalget møde efterår 2020

    FÆLLESUDVALGET …

    … måtte aflyse sit møde i foråret 2020 pga. Corona-krisen, og da situationen ikke så bedre ud her i efteråret, blev det besluttet at gennemføre det virtuelt den 26. oktober 2020 med styring af Benedicte Dahlberg fra Landbrug og Fødevarer på Axelborg.

    Jeg deltog sammen med Alexander Nepper på hans kontor hos SMVdanmark, og Ann Frederiksen deltog fra Fyn. Herudover var der repræsentanter fra forskellige grene af Landbruget fra Aarhus og Nordjylland. Der var afbud fra De Samvirkende Købmænd, der til gengæld vil stå for næste møde i foråret 2021.

    Selv om et ”rigtigt” møde er at foretrække, synes jeg, ja så var det alligevel et meget givende møde, og vi kom igennem mange punkter.

    1. Sygedagpengeforsikringer
    2. Dagpengereformen
    3. Den nye “Arnepension”
    4. Barselsfond og de selvstændige

    Der er udstedt et EU-direktiv om barselsorlov til mænd. Vi følger implementeringen af dette på kommende møder.

    Medlemmer kan se hele resume-teksten på VK Viden/ Fællesudvalget.

    Resume: Vibeke Broman 

    VIRKSOMME kvinder – Repræsentant i Fællesudvalget


     

  • Barselsfond aftale vedtaget

    SMVdanmark: Barselsfond er et kæmpe skridt for de selvstændige

    28.8.2020 09:12:44 | SMVdanmark Pressemeddelelse Ritzau

    Barselsfonden gør op med en årelang forskelsbehandling mellem lønmodtagere og selvstændige og vil gøre det langt mere økonomisk sikkert for kvinder at starte virksomhed, så kvinder ikke skal vælge mellem at stifte virksomhed eller stifte familie. Det er meget glædeligt, mener SMVdanmark.

    En ny politisk aftale spænder et sikkerhedsnet ud under selvstændige, der ønsker at stifte familie. Barselsfonden for selvstændige vil sikre Danmarks knap 300.000 selvstændige et solidt økonomisk rygstød på op mod 31.000 kr. månedligt, mens de holder barsel. Selvstændige har ellers hidtil måttet nøjes med barselsdagpenge, mens lønmodtagere kan få løn under barsel. At politikerne nu fjerner den ubalance, glæder Alexander Nepper, politisk chefkonsulent i SMVdanmark.

    ”Det har været en mærkesag for os, at selvstændige fik de samme muligheder som lønmodtagere, når de skulle på barsel. For mange især mindre selvstændige kan en graviditet være et hårdt økonomisk smæk, og det er ikke rimeligt, at der skal være den forskel. Dette er ét af flere rettighedsgab, der er mellem selvstændige og lønmodtagere, og det er glædeligt, at vi nu får lukket dét. Vi vil gerne takke partierne bag aftalen for at have taget dette skridt for ligestillingen og fjerne barrierer for unge kvinders iværksætteri,” siger han.

    Barselsfonden bliver en del af den statslige barselsfond og er finansieret af indbetalinger fra de selvstændige selv.

    Alexander Nepper hæfter sig også ved, at barselsfonden vil gøre det mere interessant for kvinder at springe ud som selvstændige.

    ”Det er kun otte procent af de nystartede virksomheder, der har en kvindelig ejer under 35 år, mens det for mænd er 27 pct. Så man må desværre konstatere, at unge kvinder er forsigtige, når det gælder om at starte en virksomhed. Det kan denne aftale være med til at rette op på. Jo færre benspænd vi stiller op for nye virksomheder, jo mere vækst og jo flere arbejdspladser kan vi skabe i Danmark,” siger Alexander Nepper.

    Barselsfonden løser også den økonomiske udfordring mandlige selvstændige får, når EU’s beslutning om, at der skal indføres to måneders øremærket barsel til fædre, bliver gennemført i Danmark.

    Den politiske aftale er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet og er en udmøntning af Finanslovsaftalen for 2020.

    Alexander Nepper
    Politisk chefkonsulent

    nepper@smvdanmark.dk


    SMVdanmark
    Islands Brygge 26
    2300 København S

    +45 33 93 20 00
    https://smvdanmark.dk

    Om SMVdanmark

    SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk


     

  • Selvstaendig kvinde søges

    Landsforening medlemskab

    Vil du gerne et netværk for selvstændige kvinder? – Et forum hvor du kan få indflydelse på netværkets fremtid?

    Tænker du nogle gange – det her kan gøres bedre? – Her kunne jeg godt tænke mig at få indflydelse og her kunne jeg godt bruge nogle gode kolleger, der er i samme båd.

    Er du måske også en ildsjæl, der har lyst til at være med til at skabe/ reetablere det netværk som kan tilgodese dine behov? – Ja, så er du lige præcis en af de kvinder, som VIRKSOMME kvinder søger.
    Det gælder, uanset om du driver din virksomhed alene, eller sammen med en partner.

    Vores mangeårige netværk vil meget gerne byde dig velkommen og inddrage dig i arbejdet med at udvikle vores forening på landsplan, så der sker en masse for dig og mig og i vores virksomheder.

    Lige nu har vi:

    • Et lille landsdækkende tværfagligt netværk samt nogle lokale netværk med selvstændige og medarbejdende kvinder.
    • Ambitionerne om et stærkt netværk og et dybfølt ønske om at få flere med ind i vores fællesskab.
    • Et ønske om at lave nogle flere fagligt relevante arrangementer.

    Desuden bliver du samtidig medlem af SMVdanmark, hvor vi har mulighed for at påvirke det erhvervspolitiske arbejde med at skabe fair vilkår for små og mellemstore virksomheder, modtage erhvervsjuridisk råd og vejledning, målrettet uddannelse og rabat på forsikring, telefon, brændstof etc.

    Er du interesseret? Så læs mere på: www.virksommekvinder.dk eller skriv til landsformand Anette Laursen anette@virksommekvinder.dk eller ring på tlf. 23 23 95 76.

    Vi har 2 typer aktivt medlemskab:

    • Landsmedlemskab – kun af Landsforeningen, uden lokal tilknytning, men incl. medlemskab af SMVdanmark med deres medlemsfordele.
    • Medlemsskab af ovenstående samt en lokal netværksgruppe.

    Se priser for hele 2021 – der justeres efter, hvornår du selv melder dig ind:

    https://virksommekvinder.dk/bliv-medlem-her/

    Vi glæder os til at høre fra dig – og mødes 🙂


     

  • Hvem skal være årets SMV?

    Vil du være med til at finde årets SMV?

    SMVdanmark er gået ind i et stærkt partnerskab med ASNETBoard, Jyske Bank og Dahl advokater om at lave en årlig fejring af SMV’erne. Ideen er, at der skal kåres og hyldes årets SMV. Den første kåring kommer til at ske i Middelfart den 4. juni 2020, og SMVdanmark har derfor nu åbnet op for indstilling af kandidater.

    Man vil med kåringen af årets SMV sætte fokus på de små og mellemstore virksomheders rolle i samfundet ved at hylder de mennesker, der hver dag er med til at gøre en forskel i de danske SMV’er. Det kommer til at ske med tre kåringer i kategorierne ’Direktør’, ’Bestyrelse’ og ’Transformation’. Du kan se mere om priserne her: https://aaretssmv.dk/, hvor der også er et lille skema, der udfyldes på den enkelte kandidat.

    SMVdanmark vil være rigtig glad, hvis vi vil se på, om vi i VIRKSOMME kvinder kan finde forslag til – og indstille kandidater til de 3 priser.

    I er også meget velkommen til at omtale kåringen rundt omkring i jeres netværk og har i brug for yderligere informationer er i velkommen til at kontakte foreningskonsulent Niklas Winther på tlf. 45 61 96 39 93 eller mail winther@SMVdanmark.dk

  • Fællesudvalget møde forår 2020

    Vi har på vegne af Fællesudvalget

    Landbrug og Fødevarer – De samvirkende Købmænd – og os – skrevet til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om Fleksjob i egen virksomhed og den manglende mindstesats for selvstændige ved arbejdsløshed og efterløn samt til skatteminister Morten Bødskov vedr. sygedagpengeforsikringerne.

    Du kan se brevene af d. 28.01.2020 nedenfor

    Hent pdf-fil: Brev om Flexjob

    2020-01-28_Faellesudv_Peter-Hummelgaard_Flexjob

     

    Hent pdf-fil: Bilag til Flexjob-brev

    2020-01-28_Bilag_Tilskud-selvstaendige-nedsat-arbejdsevne

     

    Hent pdf-fil: Brev om Mindstesats

    2020-01-28_Faellesudv_Peter-Hummelgaard_Mindstesats

     

    Hent pdf-fil: Brev om Sygedagpenge

    2020-01-28_Faellesudv_Morten-Boedskov_Sygedagpengeforsikring

    I VIRKSOMME kvinder har vi igennem mange år haft et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og De Samvirkende Købmænd samt SMVdanmark om ovenstående emner. Vi holder møder to gange om året på skift hos hinanden og drøfter den aktuelle situation og hvilke tiltag, vi kan gøre. Vi har medvirket til mange forbedringer, men oplever desværre også tilbagegang, som f.eks. fjernelsen af minimumssatsen ved arbejdsløshed og efterløn pr. 1.10.2018.

    Møderne afholdes som oftest i Håndværkets Hus på Islands Brygge 26, 2300 Kbh. S., eller hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg, tæt ved Hovedbanen en hverdag fra kl. 10.00 – 13.00. Der indledes med formiddagskaffe/te og afsluttes med en let frokost. Transportudgifter refunderes af Vk mod bilag.

    Det kræver ikke forudgående forudsætninger at indtræde i udvalget, da man henad vejen tilegner sig viden om de aktuelle emner. Blot interesse og ønsker om at være med til at ændre den relevante lovgivning.