fbpx

Indlægget er tagget med ‘SMVdanmark’

  • Selvstaendig kvinde søges

    Landsforening medlemskab

    Vil du gerne et netværk for selvstændige kvinder? – Et forum hvor du kan få indflydelse på netværkets fremtid?

    Tænker du nogle gange – det her kan gøres bedre? – Her kunne jeg godt tænke mig at få indflydelse og her kunne jeg godt bruge nogle gode kolleger, der er i samme båd.

    Er du måske også en ildsjæl, der har lyst til at være med til at skabe/ reetablere det netværk som kan tilgodese dine behov? – Ja, så er du lige præcis en af de kvinder, som VIRKSOMME kvinder søger.
    Det gælder, uanset om du driver din virksomhed alene, eller sammen med en partner.

    Vores mangeårige netværk vil meget gerne byde dig velkommen og inddrage dig i arbejdet med at udvikle vores forening på landsplan, så der sker en masse for dig og mig og i vores virksomheder.

    Lige nu har vi:

    • Et lille landsdækkende tværfagligt netværk samt nogle lokale netværk med selvstændige og medarbejdende kvinder.
    • Ambitionerne om et stærkt netværk og et dybfølt ønske om at få flere med ind i vores fællesskab.
    • Et ønske om at lave nogle flere fagligt relevante arrangementer.

    Desuden bliver du samtidig medlem af SMVdanmark, hvor vi har mulighed for at påvirke det erhvervspolitiske arbejde med at skabe fair vilkår for små og mellemstore virksomheder, modtage erhvervsjuridisk råd og vejledning, målrettet uddannelse og rabat på forsikring, telefon, brændstof etc.

    Er du interesseret? Så læs mere på: www.virksommekvinder.dk eller skriv til landsformand Anette Laursen anette@virksommekvinder.dk eller ring på tlf. 23 23 95 76.

    Et medlemskab af Landsforeningen uden lokal tilknytning koster for hele 2020 kun kr. 1.225,- og betaling justeres efter, hvornår du selv melder dig ind: https://virksommekvinder.dk/bliv-medlem-her/

    Vi glæder os til at høre fra dig – og mødes 🙂


     

  • Fællesudvalget

    Fællesudvalget – VK-repræsentant

    §§§ og Interesse for lovgivning, der vedrører selvstændige såvel som medarbejdende ægtefæller!

    Interesserer du dig for selvstændiges såvel som for medarbejdende ægtefællers forhold i forbindelse med lovgivning inden for især social- arbejdsmarkeds- og skattelovgivningen?

    Kunne du tænke dig at være med i et udvalgsarbejde, der har ovenstående i fokus og som igennem mange år har været med til at påvirke og ændre mange regler inden for f.eks. sygedagpenge-barsels-arbejdsløsheds- og efterlønslovgivningen til gavn for mennesker i selvstændigt erhverv.

    I VIRKSOMME kvinder har vi igennem mange år haft et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og De Samvirkende Købmænd samt SMVdanmark om ovenstående emner. Vi holder møder to gange om året på skift hos hinanden og drøfter den aktuelle situation og hvilke tiltag, vi kan gøre. Vi har medvirket til mange forbedringer, men oplever desværre også tilbagegang, som f.eks. fjernelsen af minimumssatsen ved arbejdsløshed og efterløn pr. 1.10.2018.

    Møderne afholdes som oftest i Håndværkets Hus på Islands Brygge 26, 2300 Kbh. S., eller hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg, tæt ved Hovedbanen en hverdag fra kl. 10.00 – 13.00. Der indledes med formiddagskaffe/te og afsluttes med en let frokost. Transportudgifter refunderes af Vk mod bilag.

    Jeg har været med i udvalget i mange år, men tænker på at blive afløst.

    Ann Frederiksen, Fyn, tidligere landsformand har glædeligvis sagt ja til at indtræde i udvalget sammen med mig. Vi har i flere perioder været to fra Virksomme kvinder i udvalget, og det vil vi gerne kunne fortsætte med, så der stadig er to, der kan supplere hinanden, når jeg udtræder.

    Det kræver ikke forudgående forudsætninger at indtræde i udvalget, da man henad vejen tilegner sig viden om de aktuelle emner. Blot interesse og ønsker om at være med til at ændre den relevante lovgivning.

    Har du lyst til at høre mere, så skriv eller ring til undertegnede.

    Venlig hilsen Vibeke Broman

    e-mail: v.broman@teliamail.dk – mobil: 22 97 41 22


     

  • SMV dk Ane og Jakob

    SMV’erne skifter topchef

    SMVdanmark nyt

    Efter 11 år som administrerende direktør for SMVdanmark har Ane Buch valgt at gå på pension og overlader roret til vicedirektør Jakob Brandt. De små og mellemstore virksomheder får en synlig frontfigur, der ikke er bange for at kalde en spade for en spade.

    I den forbindelse vil VIRKSOMME kvinder gerne takke Ane Buch for det store engagement og ihærdige arbejde med at skabe fair vilkår for alle SMV´er og for den store støtte hun igennem mange år har ydet overfor vores forening.

    Vi byder Jakob Brandt velkommen ”for bordenden” og ser frem til et forsat godt samarbejde med ham og hele SMVdanmark.

    Læs også https://smvdanmark.dk/presse/smverne-skifter-topchef

  • Gratis landskursus

    Landskursus 2020

    Landskursus 2020 for VIRKSOMME kvinder 

    Oprindeligt d. 15.04. men pga Corona er turen flyttet til d. 19.08.2020

    Kl. 7:00 Afgang fra Horsens med opsamling ned gennem Jylland, på Fyn og på Sjælland. 

    Samkørsel til opsamlingsstederne, kontakt din lokalafdeling.

    Dagen bliver helt anderledes end vi plejer, da vi i år har valgt at få vores viden via besøg hos

    Kl. 11:00 SMVdanmark i Håndværkets Hus på Islandsbrygge i København

    Vi bydes velkommen og får fortalt om SMVdanmarks mange opgaver og om de ydelser, vi som medlemmer kan nyde godt af samt om hvordan, vi kan bidrage til deres politiske arbejde for at skabe gode arbejdsvilkår for små og mellemstore virksomheder.

    SMVdanmark byder på en let frokost efter orienteringen.

    Dernæst kører bussen os til et super spændende virksomhedsbesøg på

    Kl. 14:30 CopenHill – Amager Bakke – ARC

    Hvor vi tager elevatoren op til toppen og får en rundvisning, hører om bygningen, arkitekturen, visionerne, bæredygtigheden, aktiviteterne og tankerne bag hele projektet. Efterfølgende vil der være mulighed for at købe en kop kaffe eller andet i Ski cafeen, så vi kan fornemme sydlandsk afterski stemning lige midt på Amager. 

    Kl. 16:00 Afgang fra København. Forventet hjemkomst til Horsens ca. kl. 20.00

    Du er meget velkommen til at invitere et potentielt nyt medlem med, så hun også kan få én god dag med VIRKSOMME kvinder og høre mere om fordelene ved at være en del af SMVdanmark.

    Læs mere under Events

    Kampagnetilbud 2020

    Forår 2020: De 10 første nye medlemmer, der har indbetalt kontingentet inden den 15. marts, kan se frem til at deltage – u.b. – i landskursus.

    Sommer 2020: De 10 første nye medlemmer, der har indbetalt kontingentet inden den 15. juli, kan se frem til at deltage – u.b. – i landskursus.

    Læs mere om turen og Landskursus

    På glædeligt gensyn

    Venlig hilsen Landsledelsen


  • Medlemstilbud MODCORONA

    Til SMVdanmarks medlemsorganisationer

    Gratis sparring gennem Coronakrisen til medlemmer

    SMVdanmark har indgået samarbejde med initiativet MODCORONA, hvor en gruppe erfarne erhvervsledere gratis vil dele deres viden, kompetencer og ideer med virksomheder, der har brug for hjælp til at komme styrket igennem krisen.

    Bag initiativet står Stine Bosse, Morten Ballisager og Anders Heide Mortensen. Derudover støttes initiativet af lang række enkeltpersoner, såsom Jesper Buch, Alfred Josefsen, Per Thau, Merete Eldrup, Claus Bindslev, Per Bank, Anders Vad Dons og Mia Wagner.

    Initiativet består af mere end 35 erhvervsledere, der kan rådgive inden for strategi, ledelse, økonomi, distribution, produktion, HR, kommunikation, salg- & markedsføring, eksport, digitalisering og mange andre aspekter af det at drive virksomhed.

    Tilbud: 2020-05-27_Til-virksomheder-der-er-paavirket-af-Corona_HIF.pdf

    Frontpage


    Tak for tilbud til medlemmerne i
    VIRKSOMME kvinder

    Venlig hilsen
    Anette Laursen
    Landsformand


     

  • Kurser

    Webinar – online kurser/ foredrag

    Deltag i et Webinar – fra din computer 

    Online seminar/ møder/ kurser er en god måde at få viden og inspiration på i disse tider.

    Hvad er et webinar?

    Et webinar er et online foredrag, hvor du møder underviser og øvrige deltagere på Internettet. Computeren er dit kursuslokale. Undervejs kan du chatte med webinarets deltagere og stille spørgsmål til underviseren. Det eneste, du behøver for at være med, er en computer eller tablet med internetadgang, mikrofon og højttaler samt en stille og rolig plads. 


    Søg efter Webinarer, om de emner du har brug for hos feks.:

    SMVdanmark: Webinarer

    CFSA – Center for Frivilligt Socialt Arbejde: Gratis Webinarer

    Klubmodul anvendelse: Webinarer 

    og hos mange andre …


    VIRKSOMME kvinders medlemmer får her et enestående tilbud om gratis deltagelse i nedenstående i uge 20: 

    Thauer Stresscenter har i samarbejde med Velliv Foreningen iværksat kampagnen: Kom i gang NU, Danmark – efter corona, der henvender sig til små og mellemstore virksomheder.

    Kampagnen skydes i gang allerede i næste uge 20, samtidig med trin 2 af Danmarks genåbning.

    Velliv Foreningen har støttet kampagnen med 125.000 kroner, hvilket gør det muligt at afholde alle aktiviteter gratis for de 3 målgrupper:

    • Ansatte
    • Soloselvstændige
    • Indehavere af SMV´er eller ledere på samme

    Hver målgruppe får 2 gratis tilbud:

    • Relevante webinarer
    • Individuel sparring hos oplægsholderne

    Programchef i Velliv Foreningen, Lars Bo Pedersen, begrunder donationen således:

    ”Det her projekt kombinerer mange aktiviteter, som de små virksomheder og deres ansatte har brug for. Både i forhold til deres privatliv og erhvervsmæssigt, for alt bliver anderledes, når vi åbner på fuldt blus igen. Måske skal virksomhederne skære 20 % af medarbejderne fra eller markedsføre nye ydelser. Mange SMV’er er truet på livet og kan nemt blive overset i corona-krisen. Og det er rigtig vigtigt for Danmark, at de kommer godt i gang igen.”  

    Det er Danmarks største webinar-uge inden for, hvordan SMV’ere kommer godt fra start efter coronakrisen. 

    Emner er bl.a.:

    • Undgå stress-sygemeldinger i virksomheden – efter corona!
    • Husk – din kunde skal behandles som en konge!
    • Ja, du skal også markedsføre dig nu!
    • Krisetid er også salgstid! Kom i gang!
    • Kommuniker klart, selvom alt er usikkert

    Læs mere om kampagnen og TILMELD på: https://thauer.dk

    De bedste hilsner

    Rikke Maj Thauer
    Stressekspert, foredragsholder og underviser i stress og Psykisk førstehjælp
    LinkedIn-profil


  • Event corona-aflysninger

    Info fra Landsledelsen og Lokalbestyrelser

    Pga. Corona-krisen er forårs-møder aflyst eller flyttet:

    • Landsgeneralforsamlingen er flyttet til tirsdag d. 1.9.2020
    • Landskursus til København, SMVdanmark og CopenHill er flyttet, dato er ikke fastlagt
    • Tjek i øvrigt jeres mail om der er besked om andre Events.

     

  • SMVdk Ane Buch

    SMVdanmark: Brug for yderligere hjælp til SMV’er og selvstændige

    SMVdanmark: Her er der brug for yderligere hjælp til SMV’er og selvstændige

    25.3.2020 06:00:00 Pressemeddelelse

    Regeringen og Folketinget har handlet hurtigt og radikalt for at redde dansk erhvervsliv igennem Coronakrisen, men opgaven er svær og der er huller, der bør lappes. SMVdanmark peger her på ni udfordringer i de eksisterende hjælpepakker, som regeringen bør tage med i det videre arbejde.

    Ane Buch peger på ni udfordringer i hjælpepakkerne til SMV’erne.

    SMVdanmark får i disse dage mange henvendelser fra virksomheder, der ikke ved, om de er omfattet af Corona-hjælpepakkerne til erhvervslivet. Det viser sig desværre, at mange af virksomhederne falder igennem det sikkerhedsnet landets politikere forsøger at brede ud under dansk erhvervsliv.

    ”Vi oplever desværre, at de vedtagne hjælpepakker er strikket sammen på en måde, så nogle falder igennem. Vi har fuld forståelse for, at man ikke kan komme med en superløsning for alle i ét hug, og at der i den økonomiske ’krigskirurgi’ – som finansminister Nicolai Wammen betegnede det – gøres tiltag, der efterfølgende kan have behov for at blive rettet til,” siger Ane Buch, der er adm. direktør i de små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation, SMVdanmark.

    Brev til ministre med ni udfordringer

    På vegne af de små og mellemstore virksomheder, har hun derfor sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor hun identificerer ni udfordringer ved hjælpepakkerne. Dem håber hun, at regeringen vil tage med i deres videre arbejde for at sikre, at de små og mellemstore virksomheder i videst mulige omfang kommer igennem Coronakrisen.

    ”Vi har med inputs fra vores 19.000 medlemsvirksomheder, vores juridiske hotline og vores medlemsorganisationer samlet op på udfordringerne ved hjælpepakkerne og identificeret ni problemstillinger, hvor politikerne må sætte ind,” siger Ane Buch.

    “Hvis ikke er konsekvensen, at de her virksomheder bukker under,” tilføjer hun.

    Budskaber fra gulvet

    ”Det er ikke en kritik af det arbejde, der er udført, men et udtryk for, at vejen asfalteres i takt med, at vi kører på den – og at vi alle skal bidrage med løsninger. Med vores direkte kontakt til virksomhederne har vi mulighed for at lytte til, hvad der sker helt derude på gulvet i de små virksomheder og bringe det videre ind i det politiske arbejde på Christiansborg. Det er det vi gør her og det er hvad vi har gjort gennem hele processen med Corona-redningspakkerne,” siger Ane Buch.

    I det følgende er de ni udfordringer og løsningsalternativer forklaret:

    1. For lav kompensation i trepartsaftale for alle – og særligt de tvangslukkedeMed grænser på 23.000 kr. og 26.000 kr. for hhv. fuldtidsansatte og timelønnede er der fortsat store udgifter, der tvinger virksomhederne i knæ. Det koster fx en frisørmester 10.000 kr. månedligt at sende en frisør hjem med 90 pct. lønkompensation. For brancher som tandlæger, akupunktører, kiropraktorer mv. er tabet endnu større, da lønningerne er højere. I rigtig mange brancher er det reelt kun omkring 50 pct. af lønnen, der bliver dækket.

      Løsning: Sæt grænserne for lønkompensation op. 

    2. Treparten er for firkantet omkring 30 pct. fyringer for at få kompensation. Virksomhederne kan ikke lave løbende tilpasning og sende folk hjem i takt med, at omsætningen falder.Håndværksmestrene mærker en gradvis tilbagegang i aktiviteten og omsætningen, da de ikke får nye ordrer ind, men der er stadig aktivitet på eksisterende opgaver. Mester med 40 mand vil hellere sende folk hjem gradvist i stedet for at sende 14 hjem her og nu, som det kræves for at kunne opnå lønkompensation.

      Løsning: Lønkompensation skal kunne anvendes fra dag 1 og gradvist, hvis virksomheden forventer en omsætningsnedgang på mere end 30 pct. i løbet af de kommende tre måneder.

    3. Ejerledere i virksomheder med mere end 10 ansatte sikres ikke noget at leve af.Også virksomhedsejere med mere end 10 ansatte skal have noget at leve af privat. Analyse fra SMVdanmark viser, at konkursrisikoen for virksomheder med mellem 10 og 20 ansatte er næsten lige så stor, som for dem under 10 ansatte, hvis krisen varer op til 2 måneder. Konkursrisikoen aftager gradvist i virk-somheder med op mod 50 ansatte.

      Løsning: Grænsen for, hvor stor virksomheden må være for, at ejerlederen kan få personlig kompensation på 23.000 for omsætningstab, løftes til 50 ansatte. 

    4. Garantipakke til bankerne løser ikke likviditetsproblemet for SMV’er og selvstændige.20 pct. af SMV’erne, som har søgt om et lån i banken i 2019, har fået afslag. Denne gruppe vil bankerne næppe låne ud til, da det kun er virksomheder, som bankerne selv bestemmer er ”sunde”, der kan få lån. Derudover er det naivt at tro, at bankerne vil tage et udlån, som de vurderer, vil påføre dem et tab. De sidder jo stadig tilbage med 30 pct. af omkostningerne.

      Løsning 1: SKAT skal sende seneste moms- og skattebetaling tilbage til SMV’er og selvstændige.
      Løsning 2: Renten på gæld til SKAT skal være 0 pct. og ikke de høje renter, bankerne vil kræve på træk på kassekreditterne. 

    5. Hver 3. selvstændig – 30.400 virksomheder – har en indkomst, der ligger under kontanthjælpsniveau og er dermed ikke omfattet af redningspakkerne, der kræver omsætning på mere end 15.000 kr./md.Rigtig mange selvstændige og iværksættere har i dag en lav indtægt. Det er der mange årsager til, med det er ikke fair, at blot fordi du i dag ikke tjener meget, så skal du slet ikke kompenseres. Relativt set er udfordringen den samme.

      Løsning: Fjern grænsen for omsætningsminimum, så alle med mere end 40 pct. fald i omsætningen er omfattet. 

    6. Virksomheder med sæsonomsætning er udfordret.SMV’er, hvor årets indtjening hentes i en begrænset periode, fx arrangører af turistaktiviteter i danske byer, der har sæson i sommermånederne, risikerer at miste hele deres årsomsætning. Også selvom krisen ebber ud i løbet af april/maj, da deres kunder ikke kan nå at vende tilbage før næste sommer. Lineær afbetaling på garantilån hos banker kan forstærke problemet.

      Løsning: Hjælpepakkerne skal tidsmæssigt udvides, så virksomheder med sæsonomsætning kompenseres for tab ud over de tre måneder, som pakkerne dækker nu. 

    7. Ordreproducerende virksomheders tab kommer på den anden side af hjælpepakkerne.Virksomheder, der har en ordreproduktion med flere måneders leveringstid, fx producenter af byggematerialer, køkkener mv., vil have næsten uændret omsætning de næste par måneder, da de nu producerer ordrer, der er indkommet i januar og februar. Men ordreindgangen er faldet betydeligt nu, hvilket betyder, at deres tab i omsætning først viser sig i juni-september.

      Løsning: Hjælpepakkerne skal tidsmæssigt udvides, så virksomheder med forsinkede tab også kompenseres, selvom tab først opstår efter de tre måneder, der er støtte i. 

    8. Den nye ferielov betyder, at medarbejdere pt. har 3 ugers opsparet, men indefrosset ferie.Pengene er hensat i regnskaberne til medarbejderens ferie, eller indsat hos Feriekonto. Pengene er medarbejdernes egne penge. I tilfælde, hvor virksomheden endnu ikke har indbetalt feriepengene til Feriekonto, afdrager virksomheden på sin gæld til medarbejderen. Eftersom pengene er hensat i regnskabet, påvirker det ikke virksomhedens resultat, men det er selvfølgelig afgørende, at virksomheden har adgang til likviditet.

      Løsning: De indefrosne feriepenge skal frigives – virksomhederne skal beslutte, om de ønsker at anvende muligheden. Skal kombineres med, at SKAT sender likviditet retur. 

    9. Statens Trade Council dækker ikke omkostninger ved de eksportfremstød, som de har bevilget tilskud til, hvis de aflyses, men efterlader regningen hos virksomhederne.En lang række eksportfremstød, der har været planlagt igennem det sidste års tid, er blevet og bliver udskudt eller aflyst på stribe. Arrangører og virksomheder har betalt rigtig mange penge forud, typisk 20-50.000 kr. hver. Nu risikerer en række små og mellemstore virksomheder at stå alene tilbage med regningen for deltagelse på messer, der nu er aflyst pga. Corona-smittefaren.

      Løsning: Trade Councils tilsagn om støtte skal stå ved magt, men bør dække omkostninger 100 pct., hvis virksomhederne ikke kan få pengene tilbage.  

    Link til Pressemeddelelsen