Indlægget er tagget med ‘VIRKSOMME kvinder’

  • Vk DI 2022

    VIRKSOMME kvinder og Danmarks Indsamling 29.01.2022

    VIRKSOMME kvinder og Danmarks Indsamling d. 29.01.2022

    Vil du være med til at hjælpe CORONAKRISENS BØRN?

    Benyt link og vælg om du er virksomhed eller privat – og om du ønsker at få skattefradrag for dit fulde beløb:
    Her kan gives bidrag, der vises på foreningens indsamlingsside:
    https://dinindsamling.danmarksindsamling.dk/…/virksomme…
    Her kan gives bidrag kun via bank-overførsel:
    https://secure.capevo.net/…/FormEngine/v2/ShowForm.aspx…

    Hør med i radioen ugen op til og se med, når hele Danmark samler ind i den gode sags tjeneste på DR1 lørdag d. 29. januar kl. 19-24. Der er konkurrencer og auktioner.
    Se om formålet I DEN GODE SAGS TJENESTE:
    https://danmarksindsamling.dk/…/Kernefortaelling-DI2022…
    Medlemmerne i den landsdækkende netværksforening for iværksættere, selvstændige og medarbejdende kvinder i alle brancher – håber at vi kan være med til indsamle penge til coronakrisens børn.

    Venlig hilsen
    VIRKSOMME kvinder – Netværk i DK
  • Barselsorlov – Selvstændige friholdes for øremærket barsel

    Sidste Nyt: Selvstændige friholdes for øremærket barsel

    Nyheden kom frem tirsdag d. 26.10.2021 under Formandsmødet hos SMVdanmark, hvor direktør Jakob Brandt og politisk chefkonsulent Alexander Nepper havde travlt med at tale med journalister under den afsluttende middag. Deltagerne til dagens arrangement (incl VIRKSOMME kvinder) havde om eftermiddagen hørt fra de konservatives formand Søren Pape, at han regnede med at en endelig aftale ville falde på plads senere på dagen.

    VIRKSOMME kvinder hilser også aftalen velkommen, da det kunne have fået store konsekvenser for små selvstændige, hvor driften af virksomheden er afhængig af at ejerlederen, uanset om det er mor eller far, der har virksomheden.

    VIRKSOMME kvinder har d. 27.09.2021 opfordret Beskæftigelsesudvalget til at tænke over, hvordan de selvstændige kan sikre sig imod at skulle lukke forretningen, fordi de skal være på barsel i 11 uger.

    Vi anbefalede at der tænkes fleksibilitet ind i ordningen, så valget f.eks. kunne være, at være på barsel hver anden dag fremfor flere uger i træk. Lad det være op til familien, hvordan og hvor sammenhængende barslen tages.

    Anette Laursen – Vk-Landsleder

    Læs hele Vk-brevet til beskæftigelsesudvalget om fordeling af barsel her:
    https://virksommekvinder.dk/wp-content/uploads/2021/10/2021-09-27_Vk-brev-til-beskaeftudv_Barselsfordeling_ala.pdf


     

  • Åben inspirationsdag 23.11.2021 – Kvinde bryd barrieren

    Kvinde bryd barrieren:

    Åben inspirationsdag for alle virksomme kvinder 

    Drømmer du om selvstændigt erhverv og iværksætteri? Eller er du i gang?

    Kom til inspirationsdag med IDA Selvstændig og VIRKSOMME kvinder og få vigtige input til beslutning, sparring og daglig drift.

    Tid: Tirsdag d. 23. november 2021 Kl. 09:30 – 16:30

    Sted: IDA Ingeniørforeningen I Danmark, Fællesdomicilet, Englandsgade 25, 5000 Odense

    Formålet

    • At inspirere kvinder i/ til selvstændig virksomhed også indenfor utraditionelle kvindefag
    • At inspirere og give input til beslutning, sparring og daglig drift
    • At give input til at skabe trygge rammer for kvinder i selvstændige erhverv og iværksætter kvinder.

    Program

    • Kl.  9.30 Registrering og morgenmad
    • Kl. 10.00 Velkomst
    • Kl. 10.15 At begå sig som Kvinde i en utraditionel branche.
      — Oplæg af Dorte Martinsen, BM Silo
    • Kl. 11.00 Hvorfor er der så få kvinder i byggebranchen?
      — Oplæg af Byggeriets Samfundsansvar
    • Kl. 11.45 Hvorfor og hvordan sikre vi os selv?
      — Oplæg af Chefrådgiver Malene Højer Danmark Pension for Selvstændige
    • Kl. 12.30 Frokost og netværk
    • Kl. 13.15 Kvinde, brænd igennem som kvinde.
      — Oplæg af Birgitte Dam Jensen, kommunikationsekspert
    • Kl. 14.15 Betyder det noget vi står sammen?
      — Oplæg ved Mia Amalie Holstein, SMVdanmark
    • Kl. 15.00 Kaffe og netværk
    • Kl. 15.30 Hvordan vi får flere selvstændige kvinder i STEM fagene?
      — Oplæg af Marianne Andersen, Lagertha og High5Girls
    • Kl. 16.15 Afslutning og tak for i dag

    Dagens faglige indhold er gratis, du betaler kun for forplejning. Deltager pris kr. 100,-

    Tilmeldingsfrist 19.11.2021 kl. 12.00. Tilmelding og betaling via IDA’s gæste-tilmelding: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/kvinde-bryd-barrieren-inspirationsdag-for-virksomme-kvinder-341780

    Vi glæder os til en dag i selskab med virksomme kvinder – Der hver især gør en forskel – Sammen står vi stærkere

    Venlig hilsen

    Juliane Marie Neiiendam – IDA Selvstændig og
    Anette Laursen – VIRKSOMME kvinder
    Evt. kontakt email: anette@virksommekvinder.dk

  • Fællesudvalgets brev til beskæftigelsesministeren

    Brev sendt til Beskæftigelsesministeren 

    VIRKSOMME kvinder har som en del af Fællesudvalget sendt brev til Beskæftigelsesministeren vedr. evalueringen af dagpengereformen samt forslag til ændringer.

    Brevet: 2021-09-15 Fællesudvalget til BM Peter Hummelgaard om evaluering af dagpengereform


     

  • Barselsorlov – Ligestilling eller diktatur?

    Ligestilling eller diktatur?

    Vigtig med ligestilling for forældre!

    Et stort tillykke til alle ansatte mænd, der nu skal hjem og være der for deres nyfødte børn.

    Velvidende at det er et EU direktiv, der skal implementeres i Danmark, vil jeg alligevel tillade mig at komme med et indspark med lidt malurt.

    Det er jo endnu engang et fantastisk bevis på, at vi lever i et medarbejdersamfund, hvor der er fokus på, at kvinder og mænd skal være lige – uanset om det hænger sammen for familien og det liv, de sammen har prioriteret.

    For hvordan kan man som selvstændig eksempelvis med et lille en-mands eller nystartet virksomhed ”lukke” forretningen i 11 uger? Selvfølgelig kan man fortælle kunden, at de må vente med at få udført det bestilte arbejde – og eller at de må komme igen efter endt barsel! Men det er naivt at tro at kunderne er loyale og venter 11 uger, når de kan få opgaven udført andre steder.

    Så er det sådan set lige meget, om det er kvinden eller manden, der er selvstændig med en lille virksomhed, for dilemmaet bliver hele familiens.

    Pest eller kolera for den, der driver selvstændig virksomhed

    • Prioriteres kunderne – mister familien de 11 ugers barsel.
    • Prioriterer familien de 11 ugers barsel, er der måske ingen virksomhed at vende tilbage til efter endt barsel.

    Spørgsmålene kan være:

    • Hvad skal forsørgelsesgrundlaget være for den lille selvstændige?
    • Hvad med eventuelle faste omkostninger, der er i den lille virksomhed i de 11 uger den selvstændige er på barsel? Det kan være leje af lokale, telefon- og biludgifter etc.

    Så ja – der er rigtig mange medarbejdere, der nu får ligestilling – men der er ikke ligestilling for den familie, hvor en af forældrene er selvstændig.

    De har selvfølgelig altid den mulighed at vende tilbage til de favorable vilkår som ANSAT medarbejder og starte selvstændig virksomhed igen, når børnene er blevet store …

    VIRKSOMME kvinder
    Anette Laursen – Landsformand – 15. september 2021

  • HFK Foto: Rie Neuchs

    Virksomhed med medarb. ægtefælle / medejer

    En computer på hjul – om autoværksteder

    Henrik Pedersen, ejer af Din Bilpartner J.A. Auto på Amager, oldermand i  Københavns Automekaniker Laug og medlem af Håndværkerforeningen København fortæller i bladet MESTER nr. 15 om udviklingen på et autoværksted gennem 43 år.

    Henrik er gift med Marion Pedersen, der er medejer af virksomheden og har været medarbejdende ægtefælle gennem mange år.

    Marion er derfor medlem af VIRKSOMME kvinder – siden 1984.
    Marion er bla. med i lokalbestyrelsen København, har været i Landsledelsen og har været vores Landsformand.

    Marions kontakter på Christiansborg førte ultimativt til at hun blev medlem af Folketinget og det skyldtes “opdragelsen” og engagement i VIRKSOMME kvinder/ SMVdanmark (Håndværksrådet) og de mange udvalg dette placerede Marion i.

    Så man kan opleve og opnå meget ved at være medlem af VIRKSOMME kvinder.

    Læs artiklen og bliv klogere på et håndværk i stadig udvikling, link:

    En computer på hjul

    Tekst: Peter Djurup
    Foto: Rie Neuchs  

    MESTER bladet nr. 15, april 2021 med mange andre håndværk, link:
    https://hfk.dk/pagefiles/wp-content/uploads/2021/04/HFK_Mester_15.pdf

  • Bliv sponsor og få jeres firma vist her

    Annonce-link til jeres egen firma-hjemmeside

    Før kunne man annoncere i vores blad, nu tilbyder VIRKSOMME kvinder at man kan få sit Navn, evt. Logo og annonce-link til sin firma-hjemmeside her på vores hjemmeside.

    Annonce-linket gælder for et kalenderår og betales 1 gang om året.

    Dette er første år og derfor gælder visning og beløb kun for et halvt år.

    Beløb for andet halv-år 2021 er kr. 600,- 

    Har det interesse, så skriv til: info@virksommekvinder.dk og aftal videre. 

    Ved indgået aftale pr. mail fremsender VIRKSOMME kvinder faktura og beløbet overføres inden d. 1. juli 2021 til netværksforeningens bankkonto.


    VI TAKKER SPONSORER for hjælp til vores nye Hjemmeside og PR i 2019-2020: 

    PFS Pension For Selvstændige: https://pensionforselvstaendige.dk/

    Varelotteriet: https://www.varelotteriet.dk/ 


    ANNONCE-LINK for 2021: 

    Her kan DIT firma stå …

     

  • Vk-brev til Mona Juul om dagpengeregler

    VIRKSOMME kvinder – om dagpengeregler for selvstændige

    Kære Mona Juul (C)

    Tak for dit indlæg/ klare holdninger i Berlingske.

    Hermed input  for vores netværksforening VIRKSOMME kvinder omkring problematikken om dagpengeregler for selvstændige.

    Håber det vil give dig inspiration.

    Med ønsket om en god Bededagsferie

    Venlig hilsen

    Anette Laursen
    Landsformand

    Vk-brev til Mona Juul d. 30-04-2021:

    2021-04-30_VK-Mona-Juul_dagpenge_selvstaendige

    Se FU-brev til beskæftigelsesudvalget d. 13.04.2021

  • Kvinderådets bemærkninger vedr. lov om barselsudligningsloven

    Kvinderådets bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven

    Kvinderådet har i den kommende tid møder med ordførere, erhvervsorganisationer mv.

    Beskæftigelsesministeriet foreslår, at øremærkningen jf. direktivet skal ske inden for den eksisterende danske barselmodel – med den konsekvens, at mors øremærkede orlov forlænges fra 18 uger til min. 27 uger ved en minimumsimplementering. Og med den konsekvens, at vi får en ufleksibel, utidssvarende og konserverende barselsmodel.

    Af den grund foreslår Kvinderådet, at Danmark ifm. implementeringen af direktivet laver en ny barselsmodel. Vi ønsker en model, ligesom i de andre nordiske lande (senest i Finland), der ligestiller forældrene efter fødslen ift. barsel/orlov. Vi mener, at det er vigtigt at lave en barselsmodel, der understøtter et ligestillet forælderskab. Ligesom vi mener, at det er vigtigt at have en barselsmodel med stor fleksibilitet, så den passer mange forskellige familieformer.

    Den forslåede nye barselsmodel vil sikre mest mulig fleksibilitet for de selvstændige og iværksættere.

    Information fra Juliane Marie Neiiendam
    Bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og VIRKSOMME kvinder

    VIRKSOMME kvinder støtter Kvinderådets tiltag, da en fleksibel barsels-afholdelse giver øget mulighed for flere selvstændige kvinder og iværksættere.

    Se KVR-notat: 2021-04_Kvinderaadet-ny-barselsmodel


    Se mere på Kvinderådets hjemmeside:

    Kvinderådets bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven

  • #køblokalt – og få gang i det lokale erhvervsliv

    Genåbningen er så småt i gang – husk jeres lokale erhvervsliv, når I handler: #køblokalt

    Med hilsen fra HIFdanmark og VIRKSOMME kvinder – en del af SMVdanmark

    SMVdanmark har været ude med følgende budskab:

    ”Når anden runde af feriepengene frigives, skal der fra os lyde en opfordring til også at skele til, hvilke brancher, som er hårdt ramt af corona. Måske behøver man ikke et nyt fladskærms-TV i denne omgang, men kan med fordel købe et kroophold eller en tur i bowlingcenteret, som i langt højere grad støtter dansk økonomi. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at købe importeret elektronik, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvordan ens penge kommer danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser til gavn.”